0

Praktisk Pædagogisk Undervisning – kun navnet er tungt

For nogle elever er skoledagen krævende. Nogle elever har en svær tid med sygdom eller skilsmisse i familien, nogle er skoletrætte, nogle har særlige udfordringer eller særlige behov, viljen er svækket eller humøret i bund. Alene de skift i dagens første del, der af andre elever opleves som befordrende for læringen og umiddelbart ser overskuelige ud, fordi de gentager sig hver dag, kan for en lille håndfuld elever i en klasse være krævende i perioder af deres skolegang. På Steinerskolen i Kvistgård tager vi hånd om disse elever i faget Praktisk pædagogisk undervisning – PPU.

Af Kirsten Brincker, faglærer i håndarbejde, håndværk, havebrug og PPU, Steinerskolen i Kvistgård.

0

Dette: å være i livet

Som lærer på ungdomstrinnet ønsker jeg at elevene skal oppleve skolen som del av det virkelige livet. Elevene skal fornemme at det vi arbeider med på skolen er forbundet både med verden omkring oss, og med egne liv. Gjennom undervisningen skal elevene få øvelse i det den pedagogiske filosofen Gert Biesta kaller å «eksistere som subjekt». Dette er en viktig øvelse på veien mot å bli et ansvarlig, voksent menneske. Å eksistere som subjekt er, ifølge Biesta, et spørsmål om «hvordan vi er og lever livet vårt i en verden vi deler med andre mennesker og med dyr, planter og ting». Biesta siterer utdanningsfilosofen Philippe Meirieu, som beskriver det som «å være i verden uten å være verdens midtpunkt».

Av Vilde Stabel, klasselærer ved Steinerskolen på Hedemarken.

0

IT: Kritisk sans, kalligrafi og konkrete færdigheder

Steinerskolen i København har taget fat på det, som mange skoler oplever som en hvepserede – it-undervisningen. «Hvornår, hvordan og hvorfor it?» blev sidste år til et tværfagligt pilotprojekt i 7. klasse (norsk 6.klasse). Kunst- og it-lærer Lais Christensen samarbejdede med klassens hovedfagslærer og fortæller her om projektet, der resulterede i at it fra dette skoleår er fast på skemaet.

I 7. klasse arbejder eleverne i hovedfag med oplysningstiden, forbindelsen til vor tids informationsteknologiske samfund er tydelig og den blev afsættet for det tværfaglige it-projekt med klassen. Når vi ser på Johan Guttenberg og på, hvad hans opfindelse af trykpressen gjorde ved datidens samfund, er det let at drage paralleller til vor tids medieguruers opfindelse af fx Facebook, Twitter og Wikipedia og disse mediers påvirkning af samfundet i dag. Mens vi her fandt udgangspunktet for den teoretiske del af it-undervisningen, arbejdede vi i kunstfag sideløbende med kalligrafi.

Af Lais Christensen, kunst og it-lærer, Rudolf Steinerskolen i København.

0

Hvorfor må vi snakke med barn om kropp, seksualitet, grenser og overgrep?

For tre år siden deltok hele kollegiet i Eventyrbrua Steinerbarnehage på felles fagdag i bydel Grünerløkka i Oslo. Der hørte vi et sterkt foredrag av Ada Sofie Austegard, leder av Stine Sofies Stiftelse, som daglig jobber med sitt mål «En barndom uten vold». Hun fortalte om barn som opplever vold og overgrep og om et foredrag hun holdt rundt om i landets barnehager, for barn, om seksuelle overgrep. Inntrykkene fra foredraget åpnet for mange refleksjoner på påfølgende kollegiemøter, og utover høsten drøftet vi hvordan vi jobbet for å møte og se det enkelte barn i vår barnehage.

Av Kira Magnusson, barnehagelærer og Christiane Muribø, barnevernspedagog og spesialist i barn og unges psykiske helse

0

Oppmerksomt nærvær i eurytmifaget

Oppmerksomt nærvær øves i dag over hele verden. Mindfulnessbaserte programmer finnes i barnehager, skoler og i universitetsutdanninger innenfor medisin- og psykologistudier, for å nevne noen. Målet kan være å takle stress, øke arbeidseffektiviteten eller rett og slett å komme i dypere kontakt med ens eget vesen gjennom kropp, pust, følelser, tankestrøm og bevissthet. Et seminar om «Oppmerksomt nærvær i Steinerpedagogikken» inspirerte meg til å stille følgende spørsmål: på hvilke måter øves oppmerksomt nærvær i eurytmiundervisningen?

av Anne-Marit Bårdseth, eurytmipedagog ved Steiner­skolen på Hedemarken

0

Min heldige barndom – og hvordan tidstyvene sniger sig ind på os

Kort før jeg skulle vælge emne til min årsopgave, læste jeg Michael Endes roman Momo fra 1973. Bogen handler om pigen Momo, som tager kampen op mod tidstyvene – de grå mænd. Tidstyvene beordrer menneskene til at bruge mindre tid på unødvendig samvær, så de kan spare tid og tjene flere penge. Og selvom det er en eventyrfortælling, så beskriver den ret godt, hvordan samfundet er blevet i dag. Imens jeg læste bogen, gik det op for mig, at tidstyvene i bogen er teknologien i vores virkelige verden. Pludseligt lagde jeg mærke til, at alle steder, jeg bevægede mig hen, der oplevede jeg tidstyvene. Det blev til min årsopgave om nutidens tidstyve og grå mænd.

0

Viktigere enn alt det våset…!

I den såkalte «Kvalitetsreformen» ble høyere utdanning effektivisert. Studentene skulle bli like kloke på fem år som på tidligere seks eller syv år. «Dette forutsetter […] at en ser bort fra betydningen av faglig og menneskelig modning i studietida, særlig med tanke på evnen til å gjennomføre et selvstendig stykke forskning til slutt.» Formen studiene nå er organisert i, omtales som «opphakket», slik at forståelsen av sammenhengene på tvers av kursene og mellom disiplinene lider, uttaler Jostein Gripsrud, Professor i medievitenskap ved Universitetet i Bergen.

av Gottfried Straube Fjeldså

0

Fysikksløyd CAMERA OBSCURA

Begrepet sløyd forbindes som regel med den tradisjonsrike tresløyden. Men det finnes mange fagretninger innenfor betegnelsen, blant annet metallsløyd, papirsløyd og plastsløyd. Fysikksløyd var tidligere et eget fag i ungdoms­skolen, der teoriene møtte praksis gjennom bygging av modeller. Dersom man ønsker å dreie sløydundervisningen i en tverrfaglig retning mot fysikk, eller trenger praktiske oppgaver i en hovedfagsperiode, kan internett inspirere. På Youtube, bildeprofiler og blogger finnes utallige hjemmeforsøk og byggeprosjekter innen de fleste fagretninger.

av Vidar Aaseng Olsen, Steinerskolen i Bærum