Beslutningstagerne er af den overbevisning at digitalisering kun kan give velstand og bør ske så hurtigt som muligt i samfundet, skoler og daginstitutioner. Den digitale verden lægger sit net nedover såvel logistik, som læring og menneskelige relationer. Men som forsker savner jeg en reel videnskabelig dokumentation af hvorvidt og hvornår og hvordan en digitalisering af læringsmiljøer og menneskelig kontakt fremmer, forandrer eller direkte hæmmer barnets usynlige, men grundlæggende sansemotoriske udvikling og integration eller det unge menneskes kognitive, psykosociale og fysiske udvikling og duelighed.

Af Morten Fenger, Ph.d i psykologi og forfatter til bogen «Når mobilen tager magten».

MortenFengerVores hjerne er evolutionært designet til at fungere på en begivenhedsfattig savanne og til at skulle kvikkes op med en belønning, når der en sjælden gang skete noget i omgivelserne. Den kemiske belønning for at være oppe på beatet kommer i form af stoffet dopamin, det er opkvikkende og giver os følelsen af velvære. Derfor er vi så ofte online for lige at tjekke den moderne savanne. Det ved den moderne IT-industri, men det ved den almindelige IT-bruger ikke.

Den digitale verden giver ro – hvorfor så ændre adfærd?

Den digitale verden giver øjeblikkelig belønning og holder de unge trofast optaget – hvorfor så ændre adfærd? For mange familier er den digitale verden det sted, hvor man kan parkere sine børn, når der er tidsmangel, eller når der er adfærdsproblemer. For skoler og daginstitutioner er den digitale verden et lovkrav, som ifølge beslutningstagernes påstand skulle gøre læring og læringsmiljøer bedre, hurtigere og billigere. Ikke alle lærere og pædagoger accepterer påstanden, selvom der er stærke kræfter som trækker i digitaliseringens retning – børn og unge, som higer efter smartphonen, og industrien, som presser på for at sælge idéen om at digitalisering giver vækst og velstand. Men hvorfor har vi trang til at være på internettet, og hvem er det egentligt at digitaliseringen af skolen og det sociale liv gavner?

Menneskets adfærd er bestemt af evolutionen

Gennem evolutionen har mennesket udviklet og nedarvet to grundlæggende mekanismer for artens og organismens overlevelse. Den første mekanisme er angstsystemet, som sikrer, at vi undgår farlige situationer og flygter eller bekæmper det, som truer vores liv. Den anden mekanisme er adfærdsbelønning: Vi bliver kemisk belønnet i hjernen for adfærd, som sikrer overlevelse. Belønningen optræder i form af stoffet dopamin ved tre grundlæggende typer adfærd: Sex, føde og at holde sig orienteret. Sex sikrer artens overlevelse, føde sikrer organismens overlevelse indadtil, mens orientering sikrer organismens overlevelse udadtil (1). For pattedyrshjernen viste det sig i løbet af evolutionen at en gruppe mennesker, som holdt sammen, langt bedre kunne sikre overlevelse og forplantning end mennesker, som holdt sig adskilt. Det betyder, at hjernen blev genetisk kodet til at udløse belønning, når organismen holder sig aktiv i fællesskaber og løbende sørger for at blive set, accepteret og anerkendt (2).

Smartphonen giver øjeblikkelig belønning

De hændelser eller genstande, som tænder hjernens belønnings- og strafsystemer, får privilegeret adgang til vores opmærksomhed. Smart-phonens øjeblikkelige adgang til at orientere sig på websites, nyheder, spil eller sociale netværk er på den måde vores tids mest geniale opfindelse. Hver gang vi tjekker, giver hjernen os et lille skud dopamin som belønning for, at vi holder os orienteret – bliver klogere – og holder os tilknyttet gruppen. Hvad hjernen ikke ved, er at det er et elektronisk surrogat, som har til formål at fange og styre vores opmærksomhed.

De sociale medier og FOMO

Både i skolen og i fritiden skal børn og unge finde ud, hvem og hvad de bliver. De søger derfor erkendelse og udforskning af dem selv, deres venner og deres rollemodeller i de tilgængelige sociale netværk og praksisfælleskaber. De resursestærke børn opfatter de elektroniske sociale medier som et tillæg til de allerede eksisterende analoge netværk og aktiviteter. Men for andre børn kan de elektroniske sociale medier gøre ondt værre. Fagpersoner, der arbejder med børn, kan observere at skolepiger i 1. og 2. klasse er ulykkelige og stressede, fordi pigerne konstant oplever et behov for at skulle følge med i, hvad der foregår på de sociale medier, og sørge for at blive set og ’liket’. De unge higer efter social accept, anerkendelse og tilhørsforhold i gruppen, og de er derfor simpelthen bange for at gå glip af vigtig information, som kan forøge deres chancer for overlevelse i gruppen. Fænomenet kaldes ’fear of missing out’ – FOMO.

Men at holde sig opdateret på Facebook gør dig ikke bedre til sport, dans eller musik og ej heller mere socialt lykkelig, selvom du gerne vil tro det. Forklaringen på, at Facebook har bredt sig som en steppebrand på savannen, er netop, at det rammer ind i det helt basale behov for at orientere os i vores gruppe – er flertallet af dine venner på Facebook, så er du også tvunget til at blive medlem af det. Problemet er, at et virtuelt gruppetilhørsforhold via Facebook stjæler din tid og energi fra sunde analoge fritidsaktiviteter og de relationer af kød og blod, som du burde pleje og fornøjes ved. Men, når hjernen giver den unge belønning for at være på de elektroniske sociale medier som Facebook, hvorfor så ændre adfærd?

Computere afleder og stjæler opmærksomheden

Hvordan kan man blive mindre klog med en smartphone? Først det helt simple, at dine færdigheder og evner tager form af, hvad du bruger din tid på. Smartphonen og dens digitale muligheder er designet til at blive brugt til underholdning, adspredelse og reklamer. Bøger kan du fordybe dig i, og du styrer alle input, og det speeder ikke din hjerne, mens smartphones og tablets er indrettet således, at de digitale medier styrer dig og alle de input, du udsættes for. De mange stimuli og inputs er næste problem med de digitale værktøjer og medier. Menneskets hjerne kan kun fastholde opmærksomheden på én ting ad gangen, og den fokuserede opmærksomhed er hele grundlaget for, at man kan indlære viden og færdigheder. Enhver ændring og lyd fra skærmen – et bip fra en e-mail, en push-meddelelser, eller et hurtigt blik på en computerskærm eller smartphone for at tjekke Facebook, Snapchat, Instagram, nyheder med videre – tvinger opmærksomheden væk fra det oprindelige fokus og over på det nye og dermed hæmmes læringen. Men når både beslutningstagere og skoleelever synes godt om digitale læringsmiljøer, hvorfor så ændre adfærd?

Artiklen er skrevet til Steinerbladet, men også trykt i Kairos #1 2017, tidsskrift for helsepædagogik.

Noter:
1) Porno, sukker og breaking news er de tre kunstigt frembragte ting som er bedst til at trigge belønningen for de tre adfærdsformer.
2) Sociale medier som Facebook eller Instagram er den foreløbige bedste kunstige frembragte ting til at trigge belønningen for social tilknytning.

FAKTABOKSE:

I. Mindre computertid, bedre PISA-test
OECD er en overnational institution, som arbejder på at fremme økonomisk vækst for dets 34 medlemslande. OECD indførte i 2000 PISA–testen til at måle skoleelevers præstationer inden for læsning, matematik og problemløsning. I OECD’s seneste rapport, ’Students, Computers and Learning’, fra 2015 var ønsket at se om massive investeringer i computere og IT-undervisning i skolerne, gav afkast i form af forbedrede skolepræstationer. Rapportens resultater blev en øjenåbner. I de lande med mindst computertid (10 minutter), som Sydkorea, Shanghai, Hong Kong og Japan, havde eleverne bedre præstationer i PISA-testen end lande med meget computertid (40 minutter), som Sverige, Grækenland og Danmark.

II. Smartphones forstyrrer undervisningen
En anden vigtig undersøgelse kommer fra The London School of Economics and Political Science med rapporten «Ill Communication: Technology, Distraction & Student Performance» som undersøgte eksamenskaraktererne i 91 engelske skoler. Rapporten viste, at eleverne på de 91 skoler efter et forbud forbedrede deres eksamenspræstationer med 6 % i forhold til før forbuddet, hvor eleverne godt måtte have smartphone med i skolen og i timerne. Det var især den dårligste fjerdedel af eleverne som præsterede bedre – de opnåede en forbedring på 14 % i karaktergennemsnit. Rapporten konkluderede, at et smartphoneforbud er en simpel vej til forbedring af karaktergennemsnittet.

 

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+-bilde

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s