Langsomt begyndte brainstormingsprocessen, for jeg ville skrive min egen historie helt fra bunden. Det tog nogle forsøg i løbet af de første par måneder, men jeg endte endelig med den idé, som jeg valgte at arbejde videre med, en tegneserie, som jeg gav titlen: Apathywoods.

Jeg hører til en af dem, der aldrig er holdt op med at tegne, og langomt er der kommet historier til. Da jeg skulle vælge emne for min årsopgave, var jeg derfor ikke i tvivl – tegneserien som kunstnerisk udtryk ville jeg kunne beskæftige mig med et helt år. I min praktiske del skrev og tegnede jeg en tegneserie, og i den skriftlige del valgte jeg, at skrive om min personlige proces med henblik på tankeprocessen bag min tegneserie.

Den langsomme opvarmning

Mine venner, som var gået ud af Steinerskolen i Århus det foregående år, sagde alle sammen, ”Start med det samme! Arbejd regelmæssigt!” Og, som alle andre generationer af 12. klasses-elever, tog jeg ikke deres advarsler til hjerte. I hvert fald ikke så meget til hjerte, som jeg burde have gjort.

Meget af arbejdsprocessen i de første par måneder, efter jeg havde lagt mig fast på historien om ”Apahywoods”, gik med at se dokumentarer om streng- og multiversteori på Youtube. Da efterårsferien nærmede sig, havde jeg de to første sider tegneserie og intet skriftligt materiale. Jeg havde masser af idéer, men stort set intet produkt at vise frem. Samtalerne i klassen havde udviklet sig fra munter udveksling af årsopgaveidéer og arbejdsproces til nervøs smalltalk i et forsøg på at berøre emnet så lidt som muligt og helst helt undertrykke angsten og bekymringen, som kom med det.

apathy3

Processen er en del af opgaven

Juleferien nærmede sig med hastige skridt. Dispositionen var lavet, men punkterne stod uafkrydsede. Jeg begyndte at researche tegneseriens historie, men det var lige som om, at det ikke virkede så relevant til min opgave mere. Den form tegneserien var ved at tage, var ikke en, jeg havde baseret på nogen faktuel stiludvikling eller æra, i tegneseriens historie. Den var mit eget personlige produkt med sit eget personlige udtryk.

Ikke at der ingen paralleller kunne trækkes til inspirationskilder eller drages sammenligninger til andre tegne- og fortællestile, men det var ikke organiseret, eftersom jeg havde givet min tegneserieidéspire så meget tid til at vokse organisk sammen med mig selv som menneske.  Produktet fulgte ikke nogen skabelon eller demonstrerede en særlig udpræget stil. Derfor valgte jeg at centrere min skriftlige opgave om det, jeg fandt mest relevant for hele min årsopgave: tegneserien selv. Hele udviklingsprocessen var imidlertid meget central for min årsopgave.

Enderne knyttes

Som tegneseriens sider hobede sig op, gik det op for mig, at skønt dén snart var et produkt, som jeg følte, jeg kunne være stolt af, stod min skriftlige opgave stadig tilbage som et kun to sider langt Word-dokument. Men hvordan skriver man om en proces, som stadig er igang? Tanker bag hovedpersonernes udseende og udvikling, samt tidelige konceptskitser og idéer, kom løbende ind i dokumentet. Nogle få, men præcise, ord om hovedgenrene indenfor tegneserieverdenen blev nedfældet. Og en måned før opgavens deadline, syntes alting, trods meget pres, at begynde at give mening. Enderne mødtes og blev knyttet sammen, som den 2. marts krøb tættere og tættere på.

Erfaringer samlet over et år

Endeligt stod ”Apathywoods”, og ”Processen” færdige i InDesign og jeg kunne sende det
til trykkeriet. Efter lidt genvordigheder med trykningen, stod jeg med det færdige resultat i hånden.

Dagen, hvor mine klassekammerater og jeg debuterede med alle vores opgaver, oprandt.Duge var blevet strøget og opslagstavler behængt med skitser, stof og skilte med forklarende tekst. Det er en fantastisk oplevelse, ikke bare at se sin egen opgave stå færdig, men også at se alt det, ens venner har kæmpet for på lige fod med én selv. Der står det blandt duftende blomster og lange stearinlys, en tidlig morgen d. 2. marts.

apathy1

En vigtig viden står tilbage for mig – igennem arbejdsprocessen har jeg erfaret, at jeg ikke kun finder interesse i grafisk fortælling på grund af de visuelle virkemidler, men en stor del af det ligger i formidlingen af en historie, et budskab eller en følelse. Jeg er i løbet af dette år kommet nærmere ind på livet af det, jeg gerne vil blive ved med at beskæftige mig med – forhåbentlig mange år ud i fremtiden.

 

sitatikonJeg havde givet min tegneserieidéspire så meget tid til at vokse organisk.

 

apathy4Af Frederikke Winterberg, dimittend fra Rudolf Steinerskolen i Aarhus 2015

 

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s