Bilde3

Bueskydning taler til hele mennesket. Når man skyder, skal man både være vågen og have en god jordforbindelse. Man veksler mellem spænding og afspænding, mellem at holde fast og at give slip. Det kræver både mental koncentration og fysisk ligevægt.

Når jeg får elever til bueskydning, er det typisk elever, der har behov for mere struktur og planlægning i deres hverdag og ofte også behov for at øve sig i at fokusere længere tid ad gangen. De skal lære at mærke sig selv og give sig selv lov til at rykke videre fra en situation eller tilstand, de er groet fast i.

Både koncentration og fysisk styrke

Terapeutisk bueskydning arbejder altid med processer, der både træner opmærksomheden og øver eleverne i at være i nuet og slippe en uhensigtsmæssig kontrol. Bueskydningen virker stabiliserende og styrker koordination. Selve skydeteknikken kræver opmærksomhed på afspændingsteknikker og virker dermed aflastende og kan bruges til at bearbejde forskellige emotionelle processer og stress.

Fra en medicinsk synsvinkel bevirker bueskydning en styrkelse af halsmuskulaturen og skuldrene, øjnene bliver trænet, koncentrationen fremmet igennem regelmæssige bevægelsesforløb og fordybelse af åndedrættet.

Målet er ikke skydeskiven, men vejen derhen

Modsat i konkurrenceskydning er det ikke skivens midtpunkt, der er målet, når man arbejder terapeutisk. Det væsentlige er selve det at sigte. Det kræver at terapeut og elev arbejder helhedsorienteret med klare strukturer og kreative øvelser, hvor tanker, følelser, adfærd og handlinger danner en helhed. Dermed får eleven også mulighed for at arbejde med sine personlig udfordringer.

Bilde2

Processen

Når vi har gennemgået de grundlæggende sikkerhedsregler, går vi i gang med at skyde tre pile ad gangen, som er det en enkelt gennemgang består af. Det har en klar meditativ virkning. Bueskytten begynder at reflektere, gå ind i sig selv og pulsen går ned.

Der arbejdes altid tredelt i bueskydningsforløbet. Først forbereder man sig, derefter gennemfører man og til sidst afslutter man. Forberedelsen består i at eleven vælger bue og pile i den rigtige størrelse. Vi opvarmer buen, som man gør med træfløjter, og som ritual spænder man buen i fællesskab. Skal vi bruge skydeskiven, sætter vi den op sammen.

Gennemførelsen består i første omgang af, at eleven lærer de fem overordnede grundteknikker: At lægge pilen og placere fingrene korrekt, at finde sin udgangsstilling og sit balancepunkt samt at forholde sig til sin intuitive målorientering, selve sigtningen, hvilket adskiller sig fra konkurrenceskydningen.

Det behagelige skud

Imellem gennemgangene taler vi om forløbet – hvad der kan forbedres, om vejtrækningen var i orden og om eleven følte modstand undervejs, barrierer af fysisk eller psykisk art. Det sværeste for eleverne er ofte at komme ned i tempo, at holde fokus og at slippe aggressioner eller usikkerhed. De mærker det umiddelbart, fordi det smitter af på deres skud.

Afslutningen består af i fællesskab at spænde buen af, vi rydder pladsen og vi pakker materiellet sammen. Ofte taler vi også om særlige oplevelser fra dagen.

sitatikon2Det mest interessante for mig, som terapeut, er at se glæden i elevens ansigt over et vellykket skud, ”den sad” som eleverne siger, eller når de fortæller, at et skud bare føltes godt og behagelig. 

Bilde1

Pilen er ladet med …

En terapeutisk parcours er meget mere end en tur med bue og pil gennem naturen. Det er også en fastlagt række af øvelser, som er skræddersyet til en person med netop elevens problemstillinger, livstemaer og udviklingsmål.

Skyder man enkeltvis, videreudvikler man sin teknik eller finder ud af, hvordan det er at arbejde under pres. Skyder man mellem træer, er der fokus på konflikthåndtering; arbejder man med luftballoner, som f.eks. ikke må rammes, kan man blive udfordret på sin intuition og vilje. Skyder man fluflu pilene med fjer så højt som muligt mod himlen, bryder man selvskabte barrierer.  Ved synkronskydning fremmer eleven sensibiliteten for den nærmeste omverden ved at gå ind på en angiven rytme, og det bliver tydeligt, at vi gerne vil føle samhørighed og tage hensyn til hinanden, men også at tilpasning er svær.

sitatikon2En pil er ladet med en metafor eller er identificeret med en indre tematik, som, ved at blive sendt ud i verden, indeholder et budskab.

 

Et kogger retter ryggen

Det gør stort indtryk, når en elev, som har skudt med bue og pil i et halvt år og som ellers har for vane at gå foroverbøjet, i det øjeblik, hvor han tager et kogger på ryggen, retter sig rank op og bliver fokuseret. Han tager den ene pil efter den anden ud af koggeret og ved, hvornår han har skudt alle 12 pile. Han er kort og præcis i sine forklaringer og giver klart udtryk for, at det er selve forløbet, han ønsker at mærke og hvor han finder sig selv.

Gennem bueskydningen forbedrer eleverne både deres bevidsthed om kroppen og deres tillid til deres egen fysiske formåen. Når eleven ved afslutningen af en time ser på den slackline, der er hængt op i haven, og siger, at det er hans mål til næste år at kunne stå på den og skyde ud fra sin egen vilje, i fuld balance med sig selv, så er det sikkert, at han rent faktisk kan gøre det, inden det bliver efterår igen.
Tekst og fotos af Jeannette Solchenbach-Runge, cert. terap. cert. terap. bueskydnings­instruktør og lærer på Kristofferskolen i Roskilde. Teksten er hentet fra Steinerskolen 1/2015.

 

 

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s